Landskab i Japan. Foto: Colourbox.dk
Landskab i Japan. Foto: Colourbox.dk
Foredrag & debat

Det moderne Japan

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Entré: Gratis
Sted
Flensborg Bibliotek
Norderstraße 59, 24939 Flensburg
Hvordan er det egentlig at leve og arbejde i Japan i dag – bag facaden af højteknologi, høflighed og tradition? Den 17. september giver Lauritz Korfix Schultz et nuanceret indblik i japansk kultur, uddannelse, arbejds- og familieliv samt landets store sociale og demografiske udfordringer.

Lauritz Korfix Schultz har siden 2020 undervist i dansk på University of Osaka i Japan og arbejder derudover som journalist og rejseleder i det østasiatiske land. Med udgangspunkt i både forskning, journalistik og hans daglige liv giver han et levende og nuanceret indblik i det japanske samfund, så du kommer med bag facaden af højteknologi, høflighed og tradition - herunder kulturen, arkitekturen, uddannelsessystemet, arbejds- og familielivet samt de store demografiske og sociale udfordringer.

Gennem menneskelige skæbner, personlige fortællinger og aktuelle journalistiske perspektiver giver Lauritz Korfix Schultz et indblik i, hvordan det er at leve og arbejde i Japan i dag - både set indefra gennem hans japanske familie og omgangskreds og udefra som dansker bosat i landet. 

Tilmelding

Lauritz Korfix Schultz er cand.mag. og ph.d.-studerende på Europa-Universität Flensburg.

Fri entré.

Arrangeret af Dansk Centralbibliotek, Europa-Universität Flensburg og Folkeuniversitet i Sydslesvig.